mandag den 29. juli 2013

Fødselsdag i Piso Kelibia

Så blev det mandag - og Kirstens fødselsdag, som blev holdt her i Piso Kelibia.
Dagen startede med et veldækket morgenbord, hvor Jan havde hentet morgenbrød og basser - og Kirsten pakkede gaver ud.
 Himlen var blå og helt uden skyer over Almunacars tage - set fra altanen.
Efter morgenmaden gik turen først til Motril, hvor pigerne "vendte bøjler" mm. i byens butikker - og hvor Jan & Bo "vendte stemningen" på et af byens torvecafeer.

Herefter gik turen til den skønne by Salobrena, hvor frokosten blev indtaget på restaurant "El Penon" - helt ude i strandkanten. Kirsten kunne ikke få fisk nok og bestilte "Doranada" (STOR fisk), og Jan måtte bare have "Pulpo" (8-armet blæksprutte). Fantastisk.


søndag den 28. juli 2013

Den hvide by - Mijas

Efter vores besøg på Gibraltar holdt vi afstemning om næste stop - skulle vi tage et smut op i bjergene (på Kirstens fars anbefaling) til Mijas [Migras] - den hvide by, vest for Torremolinos. Her havde Kirstens fars fætter nemlig boet - til venstre for kapellet ned af den lille vej. Eller skulle vi vende næsen hjemad?.
Afstemningen blev foretaget omkring kl.19.30, hvor der var ca. 200 km hjem. Mijas blev vedtaget med to klare kvindestemmer (mændene udtrykte ingen uenighed......).
Vores dygtige chauffør (alias J. Jansen) klarede nemt bjergkørslen op til byen, som faktisk var en meget flot og helt hvid by.

Ved byskiltet begyndte de velmenende passagerer at udpege mulige GRATIS P-pladser. Jan kørte ufortrødent videre, og straks fik vi øje på et andet af byens kendetegn: æsel- og hestetaxi. Vi skulle ikke nyde noget - de lugter de æsler!

Byen ligger op af bjergryggen, og vejene (som er MEGET SMALLE) snor sig i mange etager. Flere steder troede vi at der faktisk kun var plads til to scootere ved siden af hinanden, men "UFO-en" svævede alligevel igennem dem, flere passagerer holdt vejret. Efter at have været hele byen rundt - flere gange - måtte Jan nødtvungent overgive sig, og betale 1 Euro for en plads i P-kælderen midt i byens centrum.
Vi kiggede os lidt omkring, og fandt hurtigt en interessant restaurant med en tagterrasse. Det var dog ikke umiddelbart til at finde nogen indgang, hvorfor vi til fods måtte "op, rundt, hen" af flere smalle gader, inden vi fandt indgangen til den lækreste familieejede restaurant - hvor Kirsten straks til "tiltusket" sig nogle blommer fra "farfars plantage".
"Farfars restaurant" - øverst oppe. Grillstegte lammekoteletter, mørbrad og griseknæ. Mette og Jan fik en super dessert: Flamberet banan med vaniljeis. Og spørg dem bare efter desserten - de har luret opskriften af...........

Efter en uovertruffen kulinarisk oplevelse gik vi tilbage til "UFO-en" - og jo: det kostede kun 1 euro at holde der.

Mætte af god mad og dagens fantastiske oplevelser, vendte vi næsen  hjem mod Almunecar - og nåede hjem til Pisa Kelibia og i seng lidt i 2. En laaang udflugt på ca 14 timer, hvor vi alle var meget optaget af såvel besøget på Gibraltar som den hvide by. TAK til en fantastisk chauffør - der måtte tage til takke med nikkende hoveder og tunge åndedræt resten af vejen hjem.
TAK for endnu en dejlig dag med herligt selskab og med mange gode snakke.

Gibraltar kalder

Så kom dagen, hvor vi ville besøge Gibraltar. En biltur som Christian og Sophie tog sidste sommer med efterfølgende anbefaling. En tur på et par timers kørsel med retning forbi Malaga mod Algeciras - uden direkte skilteanvisninger mod Gibraltar som jo "ikke eksisterer" for Spanien. Vi valgte efter råd fra Christian og Sophie at parkere bilen på parkeringspladsen i Spanien og så gå ind i Gibraltar via landingsbanen. En beslutnings om senere skulle vise sig at være klog, idet der i øjeblikket pågår diplomatiske chikanerier fra regeringen i Madrid. Siden i torsdag har det igen været en yderst slidsomt affære at komme "ud" af Gibraltar, idet grænsepolitiet går grundigt tilværks, hvilket afføder endeløse køer, hvilket medfører en gennemsnitlig ventetid ved grænsen på 6-8 timer og blokering af trafikken i Gibraltar by.

Efter at have snoet sig gennem gaderne i Gibraltar by går bilkøen mod Spanien over landingsbanen og ind i køarealerne foran den Spanske told før man efter 6-8 timers venten kan blive checket af tolderne og få lov til at passere grænsen
Middelhavet til venstre og Atlanterhavet til højre
Gibraltar har siden 1713 tilhørt Storbritannien som dermed råder over det vigtige Gibraltar Stræde, som adskiller Atlanterhavet og Middelhavet. Den lille klippeø på 1 km x 5 km med en højde på max. knap 500 m over havets overflade har  ført en omskifteligt liv med forskellige herskere af muslimsk/afrikansk, spansk og engelsk oprindelse.





Kik mod Atlanterhavet. Gibraltar er ikke Europas sydligste punkt, dette ligger i Spanien og ses til venstre i billedet. Der er ca. 20 km til Afrika hvor den Tunesiske kyst anes i baggrunden.

Straks efter ankomsten til dette britiske område, så vi de karakteristiske busser, den engelske politimand, postkasser og alt andet som jo er VERY BRITISH.

Vi søgte straks mod det mest typiske engelske vores maver kunne komme i tanke om  nemlig FISH AND CHIPS, hvilket kom til at forgå hos ROY'S FISH AND CHIPS - som efter sigende laver de bedste Fish & Chips on The Rock.

Hvis nogle skulle have undret sig over, hvorfor Mette og Kirsten er  så godt i stand, så kommer forklaringen her


Efter bordets glæder måtte Jan og Bo have afdækket historien om dette familiespisested, som vi havde fået anbefalet af de lokale.

Roy fortæller sin historie om, hvordan han "havnede på Gibraltar


Med fyldte maver skulle klippeøen udforskes og hvad er mere nærliggende end at lade sig overtale til en taxitur rundt på øen? Vi var dog ikke de eneste, som lod sig friste af denne løsning, de hvide små taxier kørte rundt i stort antal  på øen. Et par alternativer havde været muligt. Tage kabelbanen op på klippen og så gå rund til seværdighederne eller gå hele vej op og ned, som Christian og Sophie gjorde. Vi betalte 28 euro per person, hvilket viste sig at være godt givet ud.


Det er ikke smart at lade vinduerne stå åbne så får man nemlig aber i bilen

Vi så "Pillars of Hercules", et udsigtspunkt, hvor vi kan se til Afrika/Marokko og ikke mindst det det stategiske smalle stræde på ca. 20 km med Atlanterhavet mod Vest og Middelhavet mod Øst.
Herefter gik turen til St. Midhael's Cave, drypstenshuler, som nu funger som turistmål og koncertsal på øen. Endelig nåede vi frem til et udsigtspunkt, hvor det vrimlede med de så karakteristiske Gibraltar aber, de eneste i Europa. Et møde som Kirsten havde set meget frem til, men det blev dog Jan som en af aberne valgte at kaste sig sin kærlighed på. Et møde som dog ikke var gensidigt fornøjeligt. Desværre  var jeg ikke klar med kameraet, så I må nøjes med et andet billede af en af aberne.



Vores sidste attraktion på klippen blev The Great Siege Tunnels, et storslået forsvarsværk af befæstede tunneler i den nordlige ende af klippen påbegyndt i 1800 tallet til forsvar af øen.
Sikkert tilbage fra klippen vendte vi atter næsen mod Spanien.


Billede af Gibraltar taget fra den spanske side

På vejen hjem besøgte vi den mindre bjergby Mijas, som ligger nord for Fuengirola. Et besøg som jeg er sikker på, at Kirsten vil berette om.

I dag hviler vi. Kirsten og Bo er dog gået på opdagelse i den gamle bydel. I øvrigt skal vi alle være friske til i morgen, idet Kirsten har fødselsdag. Hun har store ønsker og forhåbninger for dagen, så vi må alle gøre os umage, for at fødselarens ønsker kan gå i opfyldelse.

tirsdag den 23. juli 2013

Lørdag den 13. juli ankom vi sent til Piso Kelibia efter en uges liv i luksus på krydstogtskibet MSC Musica. Bedstefar havde inviteret os alle 16 på denne spændende tur, som gik til Kiel, Stockholm, Tallin og Skt. Petersborg for derefter at returnere til Købehavn.


Vi ligger til kaj i Kiel

Familiehygge i en af barene ombord


Straks efter ankomsten til København tog vi til lufthavnen for at flyve til Malaga via Paris. Alt synes godt i det lille kongerige, lige til vi hørte at bagagefolket strejkede. Vi kom i luften mod Paris og Malaga uden vores bagage.
Efter at have meldt vores bagage savnet hos Air Europe i Malaga lufthavn fik vi fat i vores lejede bil, som var "vokset" fra en lille bil til en temmelig stor Nissan, som Jan kalder for UFOEN. Bilens køreegenskaber fejler intet, blot skal Jan passe på sin speederfod, idet den villigt farer afsted på de spanske veje.

Kl. 01.30 ankom vi til Piso Kelibia og til hvilken modtagelse? Champagne og tapas tilbedt af vores "logerende" Peder, Marianne, Birgitte, Jens og Søren. Det blev en dejlig start på vores ferie i det spanske. 



De næste dage tilbragte vi i hyggeligt selskab, men også med "frygt og bæven". Ville vores kufferter blive fundet? Jan mente, at jeg god kunne sende en hvid pil efter dem. I takt med min venten steg værdien af kuffertens indhold i mine tanker. Da kuffterne efter to dage blev afleveret, måtte jeg sande, at dens inhold vist havde været en smule overvurderet, men ikke desto mindre var gensynsglæden stor.

Vi havde hyggelige dage med Peder, Marianne, Birgitte, Jens og Søren, hvor vi fik tid til strandturer, hyggesnak og ikke mindst spiste vi godt på to af byens restauranter. Vi spise på Restaurant Francisco II, der absolut kan afbefales.

Den sidste aften spiste vi på Restaurant Petunia, hvilket "drengene" Peder og Jan til at starte med ikke var begejstret for. Os "pigerne" havde vært på stranden for at brune vores kroppe og på hjemvejen gik vi forbi Restaurant Petunia for at booke bord. Et hverv, som Jens er selvskrevet til, idet han har spansk på højt niveau i gymnasiet og alle forventer, at han skal tale flydende og fejlfrit spansk på 2. år af sin sprogrejse. Det lykkes med bestillingen, bordet stor klar kl. 21.30 da vi nåede frem.

"Pigerne havde bestemt, at der skulle Before Dinner Drinks på bordet FØR vi tog på restaurant. Da vi kom hjem til Piso Kelibia havde drengene set kærligt på et par store ølflasker og var ikke overbeviste om, at vi havde valgt den rigtige restaurant. Men trods deres protester bibeholdte vi reservationen. Med hiv og sving blev alle klar til Before Dinner Drinks.


Der hygges med Jim og Tonny


Efter Peders udskænkning af Gin og Tonic (Jim og Tonny - lokal sprog i mellem  Marianne og Birgitte med reference til sidste års glæder i nattelivet i Almunñcár) drog vi ud i den store by.

Den bedste Chateaubriand ever


Det blev en dejlig aften, hvor vi fik det indtil videre bedste mad, som vi har fået i Almunñcár.

Endeligt bidrog Marianne, Birgitte og Peder til at forbedre spansk økonomi, idet de fandt sko, tøj, solbriller bl.a. i Motril.
Alt godt får en ende og den 16. juli drog vores gæster atter mod Danmark dog lige med undtagelse af Søren. Han tog videre til Granana, hvor han er på musiksommerskole for at lære at spille flaminco og tale spansk. Held og lykke med det Søren.


Den hjembragte kølle skæres


Vejret her er som forventet fantastisk med 30 - 35 grader. Middelhavet viser sig fra sin smukkeste side. Der er grønt flag, så vi kaster os i vandet med stor glæde. Vi har nydt dagene. Vi har sovet længe, spist sent morgenmad, måske sovet en lille eftermiddagssøvn (Jan), læst og gættet kryds og tværs. Ved 17.00 tiden er vi gået til stranden med vores stole og parasol for at sole og bade i øvrigt ligesom spanierne gør det. Et fantastisk skuen. Stranden er fyldt af mennesker, unge som gamle, tynde som mindre tynde alle med det ene formål: at blive køle ned og nyde vandet.

Jan fik i julegave bogen: East of Malaga. Essential Guide to the Axarquia and Costa Tropical af Christian og Sophie. Bogen har nu fast bopæl i Piso Kelibia.
Jan inviterede på en aftentur til Otivar, hvor vi skulle spise på restauranten El Caprico, som var rosende omtalt i bogen. Det var en smuk køretur omend ikke så langt fra Almunñcár. Jan havde ringet og booket bord og ikke mindst bestilt "lammeskulder" til os.
Vi  ankom til kl. 20.00, måske lidt tidligt for en spanier, hvilket vi blev bekræftet i, idet stedet var aldeles øde. Ikke et øje udover tjener og familieholdet. Vi fik en dejlig middag - fortsat alene - hvilket vi forblev hele aftenen.



I dag skal vi hente Kirsten og Bo i Malaga. Vi glæder os meget til deres besøg frem til den 30. juli. Før vi henter Kirsten og Bo i lufthavnen, tager Jan og jeg en tur til Ikea for lige at se på "sagerne". Vi har dog allerede en liste med det mest nødvendige, som skal indkøbes.





onsdag den 10. juli 2013

Et fantastisk besøg hos Muhammad den Femte....


Mandag 8. juli 2013

Turen til Grenada og Alhambra var planlagt for lang tid siden og billetter forudbestilt gennem en kollega i Barcelona, som endvidere havde udstedt en fuldmagt. Alt virkede fint og køen til at afhente reserverede billetter var ret kort. Vi var altså også kørt hjemmefra allerede kl. 6.45, så vi mødte ind i Alhambra samtidig med billetkontorpersonalet - som en af de absolut første turistgrupper den dag.
Udsigt fra Alhambras runde forsvarstårn mod Albayzin og sigøjnerkvarteret



Løvegården i Sultanens palads - her i panorama version
Det var en stor oplevelse for os alle. Nogle af os nød de smukke udsigter, andre at det ikke var så mange turister i begyndelsen, men alle satte pris på den smukke arkitektur, som man faktisk ikke har set mage til andre steder. Personligt var jeg mest betaget af myrtegården, som trods de mange turister emmede af ro og stilfuld elegance. Ligeledes rummenes smukke og detaljerede udsmykning bjergtog os alle. Jens og Søren tog nogle panoramafotos, som vi gerne vil dele på bloggen - de er selv ret tilfredse med dem !!

Efter besøget i Alhambra kl. 8 - 14 gik turen ned til Granada for at finde forskelige lokaliteter, hvor Søren skal have sin gang de næste par måneder. Det var nu ganske vist med varierende held: den første lejlighed, hvor han skal bo, kunne vi ikke finde frem til pga unøjagtig adresse eller forvirret gps. Dernæst kørte vi (muligvis ulovligt) rundt i meget krogede og stejle gader i det gamle sigøjnerkvarter, som ligger på det andet bjerg i Granada Albayzin. Her skulle vi lede efter den flamenco guitarskole, hvor Søren skal modtage undervisning den kommende tid. Da chaufføren ikke turde køre længere op (gaderne blev mere og mere stejle og mere og mere smalle og hun er lidt en kylling), holdt vi ind til siden og parkerede ulovligt, mens halvdelen af selskabet besteg resten af bjergets stræder til fods, mens den anden halvdel af selskabet blev ved bilen og øvede sig på dårlige forklaringer på, hvorfor en bil uden relationer til kvarteret befandt sig der og desuden holdt ulovligt.

Da jorden efter en rum tid i bogstavelig forstand begyndte at brænde under os (det var over 41 grader), og vi var bange for at det lokale politi var ved at afslutte siesta, kørte vi ud af kvarteret, mens Søren og Marianne fulgte efter med den lokale bybus, efter mor og søn havde besigtiget grotterne allerøverst i Albayzin, som skolen har til huse i.

Dagen sluttede med endnu en ulovlighed - en P bøde mens vi så på downtown Granada omkring katedralen. Det er bare for dumt men vi havde overset en P automat. Men her en advarsel/et godt råd til andre, som forbryder sig mod P-regulativet: en P bøde kan annulleres jvf. bagsiden af bødeforlægget. Annullering skal ske ved den automat, hvor man burde have indløst billet. Følg instruktionen på bagsiden af billetten, så slipper man med at betale for den parkering, man egentlig burde have betalt plus et strafgebyr på ca. €3.

Helt konkret går man til den billetautomat, som man holder ved. Her trykker man på Annulation og indtaster den annulleringskode, som står på bøden. Der bliver vist et beløb på automaten, og man indkaster dette beløb som betaling. Som kvittering modtager man en ny "parkeringsbillet", hvor man afriver den lille del af billetten sin kvittering. Den resterende del af billetten foldes sammen med bøden og puttes i automatens brevsprække.

Alt dette fik vi desværre først stavet os frem til dagen efter, så vi må ”æde” bøden - dumt og unødvendige penge, som kunne have været omsat til mange dejlige flasker Cava. Men hvis i det mindste andre kan lære noget, går det....

Sikket et system - tænkt hvis man kunne slippe for P bøder i DK på denne måde !!

Efter en dag med forskellige ulovligheder for os normalt lovlydige borgere kom vi retur til dejlige Almuñécar, hvor der var brug for en time-out på stranden. Dejligt, dovent, afslappende.

Fantastisk vejr, dejlig lejlighed - jo vi nyder ferien.


Knus fra Birgitte
 




torsdag den 4. juli 2013

Torsdag d. 4.7. 2013

Efter at have brugt aftenen på at blive udlært som blogger på Ipad og downloaded en blogger app, forsøger jeg igen med at lægge et billede ind. 
Birgitte, Jens og Søren lavede en fremragende middag i aftes.

Onsdag d. 3.7.2013

Første badetur i det friske, klare Middelhav.
Vores lejebil med chauffør inden vi tømmer en Lidl.

onsdag den 3. juli 2013

Onsdag d.3. Juli 2013


Dejligt at være tilbage i Almunecar og Piso Kelibia!.
Vi ankom i aftes kl. Ca. 22.30 efter er fin flyvetur med Ryanair. Vi fik hurtigt bagagen og ilede videre til Goldcar efter den lejede bil. Birgitte mente, at vi kunne se, hvor billejen er billigst efter, hvor køen var længst! Det viste sig, at vi havde lejet meget billigt, da vi ventede godt en time, inden vi nåede frem til skranken! Der var ikke reserveret en Ford Fusion, men en Seat Ibiza til 2 kufferte. Vi medbragte 5 kufferter, tre rygsække, kabinekuffert og en guitarkuffert! Så da vi gjorde manden ved skranken opmærksom på det, hentede han strakt nøglen til klassen over og vi fik en splinterny Seat Altea i sort. Så vi var glade, indtil bagagerummet skulle pakkes! Vi prøvede til fire gange og tilsidst lykkedes det at have det hele, hvis vi havde en kabinekuffert, en rygsæk og en guitar på skødet!
Så drog Birgitte og jeg afsted mod Almunecar med de tre mænd på bagsædet. Det skortede ikke på gode råd og ideer fra bagsædet om kørslen. Men den største udfordring var nu at holde hastighedsgrænserne hele vejen, hvilket Jan og Mette har erfaring med er meget vigtigt især for dumme turister. Vi nåede frem til lejligheden kl. Ca. 22,30 og så alt var OK, og gik ned for at spise aftensmad/natmad, det blev til grillet sværdfisk på restaurant Meson Antonio, tæt ved stranden.<br />
Idag har vi pakket ud, &nbsp;tømt en Lidl butik og været på stranden. Søren, Peder og jeg har været i vandet. Det virkede lidt koldt, men det var dejligt, da vi havde været under.<br />
Middagen et lige blevet serveret af Jens, Søren og Birgitte, og vi skal have stegte svine- og kyllingespyd med ris og salat. Uhm!