Lørdag den 13. juli ankom vi sent til Piso Kelibia efter en uges liv i luksus på krydstogtskibet MSC Musica. Bedstefar havde inviteret os alle 16 på denne spændende tur, som gik til Kiel, Stockholm, Tallin og Skt. Petersborg for derefter at returnere til Købehavn.
 |
| Vi ligger til kaj i Kiel |
 |
| Familiehygge i en af barene ombord |
Straks efter ankomsten til København tog vi til lufthavnen for at flyve til Malaga via Paris. Alt synes godt i det lille kongerige, lige til vi hørte at bagagefolket strejkede. Vi kom i luften mod Paris og Malaga uden vores bagage.
Efter at have meldt vores bagage savnet hos Air Europe i Malaga lufthavn fik vi fat i vores lejede bil, som var "vokset" fra en lille bil til en temmelig stor Nissan, som Jan kalder for UFOEN. Bilens køreegenskaber fejler intet, blot skal Jan passe på sin speederfod, idet den villigt farer afsted på de spanske veje.
Kl. 01.30 ankom vi til Piso Kelibia og til hvilken modtagelse? Champagne og tapas tilbedt af vores "logerende" Peder, Marianne, Birgitte, Jens og Søren. Det blev en dejlig start på vores ferie i det spanske.
De næste dage tilbragte vi i hyggeligt selskab, men også med "frygt og bæven". Ville vores kufferter blive fundet? Jan mente, at jeg god kunne sende en hvid pil efter dem. I takt med min venten steg værdien af kuffertens indhold i mine tanker. Da kuffterne efter to dage blev afleveret, måtte jeg sande, at dens inhold vist havde været en smule overvurderet, men ikke desto mindre var gensynsglæden stor.
Vi havde hyggelige dage med Peder, Marianne, Birgitte, Jens og Søren, hvor vi fik tid til strandturer, hyggesnak og ikke mindst spiste vi godt på to af byens restauranter. Vi spise på Restaurant Francisco II, der absolut kan afbefales.
Den sidste aften spiste vi på Restaurant Petunia, hvilket "drengene" Peder og Jan til at starte med ikke var begejstret for. Os "pigerne" havde vært på stranden for at brune vores kroppe og på hjemvejen gik vi forbi Restaurant Petunia for at booke bord. Et hverv, som Jens er selvskrevet til, idet han har spansk på højt niveau i gymnasiet og alle forventer, at han skal tale flydende og fejlfrit spansk på 2. år af sin sprogrejse. Det lykkes med bestillingen, bordet stor klar kl. 21.30 da vi nåede frem.
"Pigerne havde bestemt, at der skulle Before Dinner Drinks på bordet FØR vi tog på restaurant. Da vi kom hjem til Piso Kelibia havde drengene set kærligt på et par store ølflasker og var ikke overbeviste om, at vi havde valgt den rigtige restaurant. Men trods deres protester bibeholdte vi reservationen. Med hiv og sving blev alle klar til Before Dinner Drinks.
 |
| Der hygges med Jim og Tonny |
Efter Peders udskænkning af Gin og Tonic (Jim og Tonny - lokal sprog i mellem Marianne og Birgitte med reference til sidste års glæder i nattelivet i Almunñcár) drog vi ud i den store by.
 |
| Den bedste Chateaubriand ever |
Det blev en dejlig aften, hvor vi fik det indtil videre bedste mad, som vi har fået i Almunñcár.
Endeligt bidrog Marianne, Birgitte og Peder til at forbedre spansk økonomi, idet de fandt sko, tøj, solbriller bl.a. i Motril.
Alt godt får en ende og den 16. juli drog vores gæster atter mod Danmark dog lige med undtagelse af Søren. Han tog videre til Granana, hvor han er på musiksommerskole for at lære at spille flaminco og tale spansk. Held og lykke med det Søren.
 |
| Den hjembragte kølle skæres |
Vejret her er som forventet fantastisk med 30 - 35 grader. Middelhavet viser sig fra sin smukkeste side. Der er grønt flag, så vi kaster os i vandet med stor glæde. Vi har nydt dagene. Vi har sovet længe, spist sent morgenmad, måske sovet en lille eftermiddagssøvn (Jan), læst og gættet kryds og tværs. Ved 17.00 tiden er vi gået til stranden med vores stole og parasol for at sole og bade i øvrigt ligesom spanierne gør det. Et fantastisk skuen. Stranden er fyldt af mennesker, unge som gamle, tynde som mindre tynde alle med det ene formål: at blive køle ned og nyde vandet.
Jan fik i julegave bogen:
East of Malaga. Essential Guide to the Axarquia and Costa Tropical af Christian og Sophie
. Bogen har nu fast bopæl i Piso Kelibia.
Jan inviterede på en aftentur til Otivar, hvor vi skulle spise på restauranten El Caprico, som var rosende omtalt i bogen. Det var en smuk køretur omend ikke så langt fra Almunñcár. Jan havde ringet og booket bord og ikke mindst bestilt "lammeskulder" til os.
Vi ankom til kl. 20.00, måske lidt tidligt for en spanier, hvilket vi blev bekræftet i, idet stedet var aldeles øde. Ikke et øje udover tjener og familieholdet. Vi fik en dejlig middag - fortsat alene - hvilket vi forblev hele aftenen.
I dag skal vi hente Kirsten og Bo i Malaga. Vi glæder os meget til deres besøg frem til den 30. juli. Før vi henter Kirsten og Bo i lufthavnen, tager Jan og jeg en tur til Ikea for lige at se på "sagerne". Vi har dog allerede en liste med det mest nødvendige, som skal indkøbes.